23948sdkhjf

Dansk Supermarked styrker kampen mod indbrud

Dansk Supermarked med detailkæderne Netto, Føtex og Bilka har stor erfaring i at sikre butikker, lagre og administrationslokaler med tågekanoner.
De seneste ti år har man monteret over 650 tågekanoner. Nu opruster man med flere tågekanoner.

Dansk Supermarked er god til at have varer på hylderne, som tiltrækker kunder. Men varerne - og butikkernes kontantbeholdning - tiltrækker også de kriminelle, der specielt går efter kontanter, tobaksvarer, spiritus og elektronik.

Derfor er landets mange Netto discountbutikker, Føtex supermarkeder og Bilka hypermarkeder samt deres lagre og administrationslokaler blevet sikret med flere end 650 tågekanoner for ikke at miste varer og for at undgå store ødelæggelser i forbindelse med indbruddene.

- Vi har i årtier sikret værdierne i vore butikker og udbygger hele tiden sikringen trin for trin i takt med, at tyvene bliver mere avancerede og professionelle, fortæller Jess Pedersen, der er sikringskonsulent i Dansk Supermarked.

Flest tågekanoner i Netto
Dansk Supermarked valgte for mange år siden tågesikring i Bilka. Hypermarkederne var nemlig plaget af indbrud, hvor tyvene gik efter ”elektronik-øen” inde i det store butikslokale. De var specielt interesserede i radio-/TV-områdets udstilling af gadgets samt lyd- og billedprodukter, og Dansk Supermarked oplevede, at tågen var i stand til at bremse dem. Herefter valgte man at benytte tågesikring i Netto, der var plaget af indbrud rettet mod butikkernes cigaretlagre. Og siden er det gået slag i slag med at tågesikre kontanthåndteringen samt andre udsatte steder.

- Senest er vi begyndt at sikre vores SafePay kontanthåndtering, der automatisk tager sig af kontanterne til og fra kunderne. Maskinerne indeholder et lille beløb i kontanter, men er meget dyr at få repareret, når tyve under et indbrud prøver at bryde dem op. Derfor er der også monteret tågekanoner, så SafePay-automaterne bliver indhyllet i tåge ved indbrud i butikken”, forklarer Jess Pedersen.

Jess Pedersen og hans kolleger oplever, at tyvene slår til over alt i landet – måske med en overhyppighed i de større provinsbyer. Til gengæld er det en klar udvikling, at tyvene forbereder sig stadig grundigere, og medbringer ”skrappere” værktøjer end tidligere. Derfor udbygger Netto, Føtex og Bilka også sin brug af tågekanoner i takt med, at tyvene forsøger at finde nye ”huller” i butikkernes og lagrenes sikkerhedsforanstaltninger.

På vej mod 700 tågekanoner
- Af gode grunde ved vi jo ikke, hvem der står bag indbruddene, men når nogle bliver fanget og dømt, er det ofte folk med banderelationer eller folk fra Østeuropa.

- Tyvene forbereder sig bedre – og det gør vi så også. Vi har således samme tågekanoner i alle vore butikker. Vi har i en årrække samarbejdet med Protect, fordi det er et godt og anerkendt dansk fabrikat. Vi har rundet de 650 tågekanoner i vore forretninger og er på vej mod de 700, slutter Jess Pedersen.

- Dansk Supermarked er en fantastisk samarbejdspartner, som vi meget gerne lytter til. Deres sikkerhedsstab har et meget stort statistisk materiale, som de analyserer og gerne benytter til at inspirere vores udviklingsafdeling, udtaler adm. dir. Poul Dalsgaard, Protect.

Dansk producerede tågekanoner
Protect tågekanoner produceres i Danmark. Selskabet er 100 % danskejet af Poul Dalsgaard og Claus Damgaard.

Protect eksporterer i dag over 80 % af sin produktion til flere end 40 lande.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.114